LAG Favrskov har indstillet ovennævnte projekt til at modtage 370.000 kr. tilskud igennem Landdistriktsprogrammet.
Projektet skal gennemføres i et nært samarbejde mellem HØST IF, Hadbjerg Skole og SFO, Ødum-Hadbjerg Sognes Menighedsråd (specielt ’historiehuset’) og Hadbjerg Borgerforening med HØST IF som ansøger.
På et område midt i Hadbjerg vil vi skabe et nyt udendørs møde- og aktivitetssted for beboere i lokalområdet Ødum-Hadbjerg-Selling (HØST-området). Formålet er at samle os, der bor i lokalområdet, omkring sunde og sjove aktiviteter.
De tre landsbyer deler i forvejen skole, præst/menighedsråd, idrætsforening, lokal-blad (HØST) og en række andre aktiviteter og arrangementer (bl.a. fællesarrangementer i vores forsamlingshuse).
Lokalområdet er samtidig præget af stor tilflytning og befolkningstilvækst. Der er derfor behov for nye aktiviteter, der kan samle os og opbygge et fællesskab – på tværs af alder og uden krav om medlemskaber, tilmelding e.l.
Planen er, at det nye aktivitetsområde skal indeholde:
- ’Historiehuset’ med historisk miniudstilling
- En multibane
- En krolfbane
- En petanque bane
- Info- og rutetavle (løbe- og gåruter)
- Aktivitetstavle (info om alle aktiviteter i HØST-området)
Download projektbeskrivelse i dette link
Download plantegning over landsbytorvet
Budget:
657.500 kr. til Anlægsarbejde
62.500 kr. til Materialer, inventar, udstyr og maskiner
10.000 kr. til Formidling og information
10.000 kr. til Projektrevision
Forventet finansieringsplan:
370.000 kr. igennem LAG Favrskov
191.500 kr. igennem Landsbyrådet
150.000 kr. igennem Lokale- og Anlægsfonden
28.500 kr. igennem Frilufsrådet
Ansøger og kontaktperson:
HØST IF c/o Kurt Møller
Byvej 4, Selling
8370 Hadsten
Telefon 28963661
e-mail kurt-m@pc.dk
http://www.høstif.dk/