Via en tilbygning, ombygning og en energimæssig opdatering af det 102 år gamle forsamlingshus, vil bestyrelsen for Skjoldelev Forsamlingshus samt borgerne i byen give huset et tiltrængt moderne løft, så det opfylder nutidens og brugernes krav.
Med tilbygningen bliver der plads til et handicaptoilet. Samtidig vil der kunne laves en lys og funktionel indgang. 1.-salen vil blive ombygget til et aktivitets-/møderum i stedet for de små depotrum, der findes i dag. Dette vil åbne op for nye muligheder af aktiviteter end dem, der findes i dag, hvor der kun er én stor sal.
Teknologisk set er der intet tidssvarende i huset, og derfor vil ansøger indkøbe og installere udstyr til lys, lyd og billedformidling samt installere trådløst netværk, evt. teleslynge og indkøbe spillekonsoller til aktiviteter for både børn og voksne. Endvidere vil køkkenet få den sidste opdatering med vaskbare paneler på væggene og en håndvask, så det bliver tilladt at lave mad på stedet.
Bestyrelsen for LAG Favrskov har indstillet projektet til at modtage tilskud og ser frem til at faciliteterne på første sal og aktiviteterne for de unge igangsættes.
Projektet er indstillet til at modtage 20% af det totale budget med et maksimum på 240.000 kr.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Skjoldelev Forsamlingshus
v/Gitte Dohn Næsborg
Skjoldhøjvej 11, Skjoldelev
8471 Sabro
Tlf. 21774138
e-mail gdn@hotmail.dk
http://www.skjoldelev.dk/