Penge til KFUM Spejderne i Søften

Projektet “Overdækket værested i søften” er blevet indstillet af LAG Favrskov til at modtage 56.670 kr. i tilskud igennem Landdistriktsprogrammet.

KFUM Spejderne Søften Gruppen er en aktiv forening med ca. 120 spejdere i alderen 7-16 år, 30 ledere. De holder til ved Kvottrup Skov og Hattemagerskoven, hvor de har deres spejderhus og ikke mindst henter meget materiale til nærmere studering. Den store interesse for spejderlivet i området gør at de ind imellem har ventelister i nogle af deres enheder og i den forbindelse har de søgt tilskud til at lave et udendørs overdækket areal på ca. 50 m2.

Arealet vil udover at det bliver brugt til spejderne blive brugt til fritidsklubber, rollespilsklubber, SFO’er, børnehaver, dagplejere m.m.

Projektet er et godt initiativ, som giver børn og unge mulighed for at få kendskab til friluftslivet, og som bestyrelsen i LAG Favrskov er meget positive overfor. Det er indstillet til at modtage 56.670 kr. i tilskud igennem Landdistriktsprogrammet. Derudover har projektet opnået tilskud igennem Friluftsrådets Tips- og Lottomidler samt Nordea-fonden.

Læs mere om projektet i dette link

0 Kommentar til “Penge til KFUM Spejderne i Søften”


  • Ingen kommentarer

Skriv en kommentar