Flere penge til Skjød Forsamlingshus og landdistrikterne i Favrskov Kommune

Der er gjort et stort stykke arbejde på først og fremmest at optimere projektet i Skjød – men også for at søge tilskudsmidler igennem flere fonde og puljer. I den sammenhæng er budgettet blevet lidt mere end 200.000 kr. dyrere end det oprindelige budget, som blev præsenteret for LAG Favrskov.

LAG Favrskovs bestyrelse har besluttet sig for at indstille projektet til at modtage op til 50% i tilskud af det nye budget – dvs. ca. 400.000 kr. i tilskud.

“Det er et projekt, som gerne skulle bidrage til, forsamlingshuset i Skjød fremover fungerer som et Innovationshus i lokalsamfundet og som følge heraf også med nye aktiviteter i såvel salen som på 1. sal”, siger formand Hanne Smedegaard.

Flere penge til landdistrikterne i Favrskov Kommune
Der er endnu en del tilskudsmidler til projekter i landdistrikterne i Favrskov – nemlig omkring 3 mio. kr.

Har du et spændende projekt, som kan være med til at
- fremme bosætning i landsbyerne og landdistrikterne i øvrigt
- fremme Kultur og fritidsliv
- styrke erhvervsudviklingen i landområderne gennem støtte til initiativer, der kan fremme iværksætteri og innovation.
- satse på miljø, energi, fødevarer og sundhed
- igangsætte aktiviteter ifm. naturbeskyttelse og naturoplevelser
- styrke turisme
så modtager LAG Favrskov gerne din ansøgning.

Næste ansøgningsfrist
Den næste ansøgningsfrist nærmer sig med hastige skridt. Det er den 1. marts – den samme dag, som der er ansøgningsfrist hos Friluftsrådet. Derefter er der ansøgningsfrist den 15. maj.
Ansøgningsmaterialet til LAG Favrskov finde i dette link http://www.lag-favrskov.dk/Tilskud.aspx. Ansøgningsmateriale til Friluftsrådet findes i dette link http://www.friluftsraadet.dk/349.

Rådgivning
Har du brug for rådgivning, så er du altid velkommen til at kontakte foreningens koordinator, Merethe Juul Thysen, tlf. 20 28 56 68, e-mail mjt [@] ldhus.dk. Hun kommer gerne og holder et møde med jer ifm. jeres projekter og giver jer den nødvendige rådgivning.

0 Kommentar til “Flere penge til Skjød Forsamlingshus og landdistrikterne i Favrskov Kommune”


  • Ingen kommentarer

Skriv en kommentar