Hans Stokholm Kjer, som er formand for LAG Struer udgav i 2005 bogen; “Projekthæftet – lille bog om fundraising og projektmageri” med tilskud fra Landdistriktspuljen.
Bogen er næsten udsolgt, og i stedet for at trykke endnu et oplag, har han besluttet at gøre teksten tilgængelig for alle på hjemmesiden http://projekthæftet.dk/. Mange af teksterne er opdateret i forhold til den oprindelige tekst, og jeg vil løbende udbygge siden, så jeg kan give den bedste tænkelige inspiration til andre projektmagere.
På siden findes mange relevante oplysnigner ifm. projekt- og landdistriktsudvikling – lige fra idéudvikling til evaluering m.m.
Som nævnt er bogen næsten udsolgt, men hvis du kunne tænke dig at købe den, kan du henvende dig til Landdistrikternes Hus i Vejen, mail@ldhus.dk som stadigvæk har nogle få eksemplarer.
Som nyvalgt medlem at et lokalråd eller en foreningsbestyrelse kan der være mange spørgsmål at tage stilling til:
- Hvad er bestyrelsens opgaver og ansvar?
- Hvordan sikrer man god kommunikation med omverdenen?
- Hvordan omsætter man en god projektidé til virkelighed?
Som en rigtig værktøjskasse er den farvestrålende håndbog indrettet med forskellige rum, man kan dykke ned i.
I rummet “Bestyrelsesarbejde” kan man finde alt om vedtægter, forretningsorden og generalforsamling.
I rummet “Kommunikation” kan man læse om, hvordan man får sit budskab ud til medlemmer, medier og politikere.
Og dykker man ned i rummet med overskriften “Fælles mål”, kan blive klogere på, hvad en lokal udviklingsplan er.
“Værktøjskassen” er udarbejdet med støtte fra Indenrigsministeriets Landdistriktspulje af Landdistrikternes Fællesråd og kan købes hos Landdistrikternes Hus.

