LAG Favrskov afholdte den årlige generalforsamling mandag den 22. marts 2010 i Grundfør Forsamlingshus med et så stort fremmøde at der måtte hentes flere stole ind. Såvel den afgående som den nye bestyrelse så det som en positiv udfordring. “Det er dejligt at så mange bakker op om udviklingen i landdistrikterne i Favrskov kommune”, siger den afgående formand Hanne Smedegaard, som havde valgt at stoppe i bestyrelsen efter at hun er valgt ind i byrådet og er blevet formand for Landsbyrådet.
Den afgående formand kunne fortælle om alle de spændende projekter, som bestyrelsen havde indstillet i løbet af 2009. Læs mere om dem på LAG Favrskovs hjemmeside www.lag-favrskov.dk
Fortsæt læsning af ‘Flere kvinder i LAG Favrskov’
Inden den årlige generalforsamling den 22. marts 2010 afholdte LAG Favrskov et bestyrelsesmøde, hvor projektet “Udendørs værested for hele familien i Søften” blev indstillet til at modtage 200.000 kr. i tilskud fra Landdistriktsprogrammet. Projektet har til formål at etablere et udendørs lege-, motions- og samlingsareal for hele familien som samtidig får sundhed i Søften. Med projektet forventer grundejerforeningen af igangsætte nye aktiviteter for børn og unge, at etablere et nyt rekreativt anlæg og igangsætte nye fritidsaktiviteter. Og så forventes det at det nye område vil være et nyt udflugtsmål for dagplejen. Det totale budget for projektet er på ca. en halv million.
Fortsæt læsning af ‘200.000 kr. til Grundejerforeningen Søndermarken/Præstevangen’
Mandag den 22. marts kl. 19.00 afholder LAG Favrskov dette års ordinære generalforsamling i Grundfør Forsamlingshus. ‘Vi har haft en forrygende start’, siger formanden Hanne Smedegaard ‘og LAG’en har fået igangsat mange spændende projekter allerede det første år’.
Dette kan medlemmerne høre mere om på selve generalforsamlingen og ligeledes høre specielt om to af projekterne, som har opnået tilskud igennem LAG’en – nemlig “Kunsten ud i landsbyerne” samt “Landdistrikternes Transportbehov”.
Materialet til generalforsamlingen findes i dette link
http://lagfavrskov.infoland.dk/om-lag-favrskov/generalforsamling/generalforsamling-2010/
Medlemskab
Er du over 15 år og bosiddende i Favrskov kommune og er du endnu ikke medlem af LAG Favrskov, så har du mulighed for at blive det ved sende en e-mail eller et brev til foreningens koordinator Merethe Juul Thysen, e-mail mjt [@] ldhus.dk. Sekretariatets adresse er: LAG Favrskovs Sekretariat, Nørregade 12, 6600 Vejen.
I forbindelse med Landsbyrådets temadag, som blev afholdt lørdag den 6. marts 2010, fik LAG Favrskov mulighed for at præsentere projektet “Favrskovruten”, som LAG’en har søgt tilskudsmidler til at igangsætte.
Yderliger oplysninger om projektet kan læses i dette link.
Mange meldte sig på mødet, til at være en del af projektet. Alle, som er interesseret i at deltage, er velkomne til at henvende sig.
Se flere billeder nedenfor: